Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-ekspert bekymret for fodbolden: Håber City-karantæne omstødes

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
16.02.2020 Kl. 16:30
De engelske mestre fra Manchester City blev i fredags tildelt karantæne på to år fra alle UEFAs turneringer - heriblandt Champions League – fordi de har forbrudt sig mod Financial Fair Play-reglerne.

Manchester Citys reaktion på karantænen har overrasket den engelske ’Match of the Day’ ekspert Danny Murphy, og han håber samtidig – for fodboldens skyld – at karantænen omstødes.

– Jeg var overrasket over at læse og høre, at Manchester City forventede denne afgørelse, sagde Danny Murphy til BBC ifølge Manchester Evening News.

– De virkede ret forberedte. De har en plan om, hvad deres næste træk er.

– Mit håb for fodbold er, at afgørelsen bliver betragtet som forkert, og at Manchester City er i stand til at spille Champions League.

– Bekymringen for mig er dominoeffekten. Det kan ikke kun være Manchester City. Hvis du ser på PSGs situation for eksempel. Der er sikkert mange flere. Det er bekymrende tider, sluttede Danny Murphy.

Manchester City appellerer formentlig karantænen, hvilket gør, at den nuværende afgørelse kan omstødes.

 

Annonce