Premier League-dansker vraget
Han har allerede 30 landskampe for Danmark, men det bliver ikke til nummer 31 lige om lidt.
For den midlertidige landstræner Lars Knudsen har valgt at se bort fra Brentford-spilleren Mathias Jensen, som ellers har været fast inventar på landsholdet.
Den beslutning forklarer Lars Knudsen nu i et interview med Viaplay.
Læs også: Gravesen har svært ved at forstå udtagelse
– Mathias har først og fremmest gjort det fantastisk for holdet – både når han har spillet, men han er også en fantastisk karakter uden for banen, hvor han bringer utrolig meget til holdet.
– Det har været et svært valg ikke at tage Mathias med den her gang. Vi har valgt at se nogle andre typer og profiler for at se, hvad det kan bringe til os, siger Knudsen.
I videoen øverst i artiklen kan du høre hele interviewet med den midlertidige landstræner om dagens udtagelse.
I stedet for Mathias Jensen er der blevet plads til blandt andre Morten Frendrup og Matt O’Riley.
Også mulige debutanter i form af Patrick Dorgu og Albert Grønbæk er udtaget til landsholdstruppen for første gang.



















