Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-dansker følte sig utryg: "Jeg frygtede for min sikkerhed"

Af Emil Plovgaard
02.06.2022 Kl. 13:15
Joachim Andersen fortæller om en særdeles ubehagelig oplevelse.

Everton vandt 19. maj med 3-2 mod Joachim Andersen og Crystal Palace.

Det var en sejr, som fik ellevilde Everton-tilhængere til at indtage banen.

Og det gik desværre ud over Crystal Palace-spillerne, der frygtede for deres sikkerhed – inklusiv danske Joachim Andersen.

Det fortæller han til B.T.

– Ja, man frygter for sin sikkerhed der. Du ved ikke, hvad de kan finde på. De er så følelsesladede, så det er lidt farligt, siger midtstopperen til avisen.

Den utrygge situation fik blandt andet klubbens manager, Patrick Vieira, til at sparke ud efter en Everton-fan. Se videoen her.

Det endte med, at Everton overlevede i Premier League. Klubben blev ikke taberdømt som følge af nogle af de mange baneinvasioner, der tog til i slutningen af den netop overståede sæson.

Den massive stigning i antallet af baneinvasioner i engelsk fodbold har fået FA til at undersøge muligheden for, hvad man kan gribe til af løsninger.

Annonce