Premier League-boss er ikke bekymret for Saudi Arabien-transfers
Enorme tilbud fra Saudi Arabien har der været mange af denne sommer, og det toppede i går med et kolossalt bud på Kylian Mbappé. Indtil videre er også en række Premier League-spillere blevet lokket til Saudi Arabien.
Landets meget store ambitioner har fået fodboldfans, journalister og klubber til at råbe op, men indtil videre er det ikke noget, der bekymrer Premier Leagues øverste chef, Richard Masters.
Omsætningen skal følge med
I et interview med BBC fortæller den administrerende direktør om sit syn på Saudi Arabiens mange transfers.
– Tydeligvis er der ved at ske noget nyt. Saudi Arabien har sagt, at de vil være en top 10-liga i 2030. De investerer i spillere og managere i et forsøg på at hæve ligaens og klubbernes profil.
– Det har taget os 30 år at få den profil, konkurrencedygtighed og den omsætning, som vi har. I øjeblikket er jeg ikke særlig bekymret, men saudiarabiske klubber har lige så meget ret til at købe spillere som enhver anden liga.
– I sidste ende har Premier League en omsætning på 52 milliarder kroner, og de penge bliver reinvesteret på banen. Alle gode turneringer skal have omsætning til at bakke op.
Indtil videre har blandt andre Ruben Neves, N’Golo Kanté og Kalidou Koulibaly forladt Premier League for at skifte til Saudi Arabien.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. United med stor udfordring: Dette må Højlund maksimalt koste
2. Over 100 millioner: Tottenham-spiller tæt på russisk skifte
3. Journalist: VM-stjerne skifter til Manchester United