Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-bombe: Liverpool-rival vil kapre Marc Guehi

11.09.2025 Kl. 18:17

Marc Guehi fik aldrig sit ønskede skifte til Liverpool denne sommer.

En handel kollapsede i 11. time på transfervinduets sidste åbningsdag, da Crystal Palace besluttede sig for at trække stikket.

Nu kan en af Liverpools største rivaler i form af Manchester United være ude efter ham.

Det mener den tidligere angriber i klubben, Louis Saha.

Saha mener, at kampen om Guehi nu starter forfra, og at De Røde Djævle kan suse ind fra højre og kapre en aftale.

Samtidig er Saha af den overbevisning, at Guehi med glæde ville skrive under på en kontrakt med Manchester United, som dog må siges at være i en anden forfatning end Liverpool i øjeblikket.

– Marc Guehi er en meget stærk, meget solid, meget pålidelig, hurtig og en god leder. Der er en masse kvalitet i den knægt. Jeg tror, at han er den type spiller, der virkelig kan hjælpe Manchester Uniteds sæson.

– Der er helt bestemt en mulighed for at kapre denne og stoppe Liverpool i at blive stærkere. Det ville være et smart træk. Jeg tror ikke, han ville afvise United, hvis buddet er det rigtige. Der vil kun være seks måneder tilbage af hans kontrakt, så der er bestemt en mulighed dér, siger Saha til FlashScore ifølge The Mirror.

Guehi havde allerede indgået en aftale om de personlige betingelser med Liverpool, ligesom han havde gennemført det obligatoriske lægetjek. Endvidere var klubberne blevet enige om en overgangssum på 305 millioner kroner.

Men Crystal Palaces cheftræner, Oliver Glasner, truede med at forlade klubben, hvis ikke GUehi blev, og så blev aftalen altså smidt over bord.

Guehi er gået ind i det sidste kontraktår hos Palace, og det betyder, at klubben som sidste udvej kan forsøge at sælge ham til vinter eller lade ham gå gratis til sommer. Selv overvejer spilleren ikke at forlænge med Palace, hævdes det.

Derudover er der en ny melding om Pep Guardiola hos Manchester City. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce