Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-åbning: Morata lægger pres på Real Madrid

13.02.2017 Kl. 02:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Medierne er enige om, at manager Antonio Conte og Chelsea-ledelsen vil handle til sommer og med signingen af 24-årige Alvaro Morata skaber man den konkurrence, der mangler til den nuværende stjerneangriber, Diego Costa.

Nu puster Morata endnu engang til rygterne. Han er offentligt ude at sige, at han spiller for lidt i hjerteklubben Real Madrid:

– Jeg vil gerne have succes i Real Madrid, men det er også sandt, at jeg gerne ville spille mere førsteholdsfodbold end jeg gør i øjeblikket, siger Morata til Corriero dello Sport og lægger pres på manager Zinedine Zidane:

– Nu starter vi Champions League op ved siden af ligaen. Så må vi jo se, om træneren vil tage chancen og bruge mig fast, slutter Morata.

Flere medier skrev for to uger siden, at den spanske landsholdsangriber Alvaro Morata fortalt sine venner, at han skifter til Chelsea FC til sommer. Det forbliver dog rygter for nu.

Morata og Chelsea-chefen Conte har en fortid sammen hos Juventus, hvor angriberen havde stor succes. Hjemkomsten til Madrid i denne sæson har dog ikke været med den spilletid, Morata havde håbet på. Her har han lavet seks mål i 14 La Liga-kampe. Han er kun startet inde i seks af disse kampe.

Annonce