Preben Elkjær trækker overskrifter med vild udmelding
Preben Elkjær var ikke i tvivl, da han onsdag aften leverede sin anerkendte ‘Power Ranking’ i Champions League-studiet.
Den danske landsholdslegende præsenterede således sin top fire over de klubber, der her og nu er favorit til at snuppe Champions League-trofæet.
Her var ingen af de engelske hold præsenteret, selvom Newcastle, Arsenal, Manchester City og Chelsea alle sejrede i anden runde af den fineste europæiske turnering.
Liverpool led et snævert nederlag i Istanbul til Galatasaray, mens Tottenham spillede til par mod Bodø/Glimt nord for polarcirklen.
Preben Elkjær havde til gengæld formstærke Real Madrid som nummer fire, FC Barcelona som nummer tre, Bayern München som nummer to og PSG som favorit.
– Jeg er glædeligt overrasket. Det er klart, når du vinder Champions League, så kan du ikke forvente (at de vinder igen, red.). Så sætter de en 17-årig og en 19-årig ind, der viser så meget kvalitet, hvor man tænker ‘hvem er det’?
– Jeg kan slet ikke se, hvem der skal kunne stoppe det her hold, når alle mand er klar, lyder det fra æresborgeren i Verona til Viaplay.
Brian Laudrup var ligeledes begejstret for den franske storklub, der viste lovende takter med deres 2-1-sejr på udebane mod FC Barcelona.
Rasmus Højlund blev matchvinder for Napoli onsdag aften. Nu reagerer danskeren.
Fik du læst: Marc Guéhi bryder for første gang tavsheden efter kollapset Liverpool-skifte.

















