Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Preben Elkjær skamroser dansker

Af Mikkel Wittorff Hollmann
20.02.2025 Kl. 06:58

Preben Elkjær ved, hvad han taler om, når det kommer til at score mål.

Den tidligere danske landsholdsangriber har bestemt scoret sine mål i karrieren og nydt stor succes i særligt belgisk og italiensk fodbold.

Derfor er det naturligvis også interessant at høre, hvad Elkjær, der i dag er ekspert på Viaplay, mener om det, han ser fra Mika Biereth, den danske angriber, der nyder stor succes i Monaco.

Mike Biereth kom til Monaco fra Sturm Graz i vinterens transfervindue. Her har han på meget kort tid vist sig flot frem. Eksempelvis scorede han tre mål, da Monaco i weekenden besejrede Nantes i Ligue 1.

Og Preben Elkjær har store roser til den 22-årige dansker.

– De mål, vi har set ham (Mika Biereth, red.) score, viser en spiller, der opholder sig inde i feltet og er rigtig god til at snuse sig til de løse chancer, der opstår derinde. Befinder sig også mest på grænsen til offside, og holder grænsen.

– Og så synes jeg også, man kan se på de mål, han har scoret, at han er altså rimelig kold, når han får chancerne.

– Det er jo sådan en spiller, man godt kan lide at have, hvis man skaber mange chancer. At man så ved, at der er en, der kan prikke dem ind. Det kan han altså, og der er han altså rimelig kold, siger Preben Elkjær på Viaplay.

Læs også: ‘Eneste klub’: Næste klub for Christian Eriksen?

Mika Biereths kontrakt med Monaco løber frem til sommeren 2029.

Angriberen har tidligere repræsenteret Fulham, Arsenal, Waalwijk, Motherwell og altså Sturm Graz.

Øverst i artiklen finder du hele Viaplay-studiets snak om Mika Biereth.

Seneste nyt

Annonce
Annonce