Præsident til Liverpool: Betal prisen og få Moreno
Brendan Rodgers er på udkig efter en ny venstreback til Liverpool, og det kan se ud til at blive Sevilla-backen, 21-årige Alberto Moreno. Præsidenten i La Liga-klubben, José Castro Carmona, er indstillet på at lade Moreno gå til Liverpool, men kun på betingelse af, at den fastsatte pris betales.
– Hvis en spiller i klubben skal sælges, har han en pris, og prisen bestemmer vi. Hvis Alberto Moreno vil blive i klubben, så bliver han her. Men hvis en klub betaler den pris for ham, som vi synes er stor nok, kan han forlade. Det er intet pres på os, udtaler Castro til ABC.
– Vi har ikke indgået en aftale med nogen, men forhandlingerne er heller ikke brudt sammen. Vi må vente og se, hvad der sker. Hvis Liverpool er interesseret i spilleren og betaler den rette pris, så bliver han solgt.
Liverpool får konkurrence fra Tottenham, som ligeledes er interesseret i Alberto Moreno. Venstrebacken vil angiveligt komme til at koste i omegn af £25 millioner.