Præsident om Premier League-emnet Lacazette: Han må godt smutte
Alexandre Lacazette har gennem flere år været meldt på vej til én af de helt store klubber i Premier League.
De seneste mange år har det været Arsenal, der har været nævnt på rygtebørsen i forbindelse med Lacazettes navn, men i år er det Jürgen Klopps Liverpool-hold, der meldes interesseret.
Derfor glæder følgende udtalelser fra Lyons præsident, Jean Michael Aulas, formentlig på Anfield.
– Alexandre Lacazette har tilladelse til at forlade klubben. Det ved I. Men at han har tilladelse til at forlade klubben betyder ikke, at han rent faktisk gør det. Han har kun tilladelse til at forlade os til fordel for én klub – hans drømmeklub, fortæller Aulas ifølge getfootballnewsfrance.com.
– Enten vil hans drømmeklub acceptere vores krav ligesom i Sams (Umtiti) situation med Barcelona sidste år. Er det sagen, så går det let, slutter han.
Lacazette har været flyvende i år. Han har scoret 26 Ligue 1-mål i 27 kampe.