Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Præsident i Paris? Wenger er på blokken hos fransk storklub

22.04.2018 Kl. 10:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter denne sæson stopper Arséne Wenger i Arsenal, men det betyder dog langt fra, at han er færdig i fodboldens verden.

Han er allerede blevet sat i forbindelse med flere klubber rundt omkring i Europa, men det behøver ikke nødvendigvis være i en stilling som manager, at han har en fremtid.

Sunday Mirror skriver således i dag, at Paris Saint-Germain vil tilbyde den 68-årige franskmand et job som præsident i klubben.

Den franske storklub er ved at lægge planer for næste sæson, hvor Unai Emery med stor sandsynlighed bliver erstattet af Thomas Tuchel, som har gået arbejdsløs i et år.

Sammen skal Thomas Tuchel og Arséne Wenger arbejde på at gøre Paris Saint-Germain til en endnu større magtfaktor i europæisk sammenhæng, hvor klubben endnu ikke har fået det ønskede afkast af sine store investeringer i spillertruppen.

Arséne Wenger har gennem sine 22 år i Arsenal været involveret i alle aspekter af fodboldforretningen i Arsenal, og han har derfor et enormt kendskab, som han også vil kunne bruge som præsident.

Annonce