Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Præsident bekræfter: På rette spor til Greenwood-signing

28.12.2023 Kl. 20:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mason Greenwood blev i februar 2022 suspenderet af Manchester United.

Efter en længere proces, blev han i sommerens transfervindue lejet ud til Getafe i La Liga.

Her har han gjort det så godt, at den spanske hovedstadsklub vil gå langt for at beholde englænderen.

Det bekræfter klubbens præsident, Angel Torres.

– Vi har holdt et videomøde for et par dage siden (med Manchester United, red.). Næsten hver måned taler vi for at se, hvordan det går med ham. Knægten er super glad. Nu er han der, i England. Familien ligeså. De ved, at vi er interesseret i, at han bliver et år mere, og jeg mener, vi er på rette spor, siger Torres ifølge fodboldmagasinet GOAL.

I engelsk presse har det lydt, at Getafe pønser på at betale 40 millioner pund, svarende til 343 millioner kroner, for Greenwood.

Mens Greenwood i øjeblikket befinder sig i England, varer det nok ikke længe, før turen atter går til Spanien.

Getafe skal nemlig møde Rayo Vallecano 2. januar.

Tidligere på efteråret lød det, at flere Premier League-klubber viste interesse for at hente Mason Greenwood. Læs mere her.

Annonce