Præsident afslører: Vi har afvist Chelseas bud
Tidligere på onsdagen forlød det, at Chelsea havde budt på Elye Wahi fra Montpellier.
Den unge offensivspiller har været i fin form på det seneste, hvor det er blevet til 19 mål i 33 Ligue 1-kampe i sidste sæson.
Det har tiltrukket interesse fra mange klubber, herunder Chelsea, der har haft planer om at hente ham, for så at leje ham ud til samarbejdsklubben Strasbourg, der ligeledes er at finde i Ligue 1.
Chelsea har angiveligt lagt 186 millioner kroner på bordet for Wahi, men det er ikke et beløb, der er højt nok.
Det fortæller klubbens præsident, Laurent Nicollin, nu i et interview med det lokale medie Midi Libre.
Han anerkender, at The Blues er kommet med et bud, men:
– Det tilbudte beløb opfylder ikke vores forventninger, siger Nicollin til mediet.
Til gengæld er Stephy Mavididi på vej mod Premier League-nedrykkerne fra Leicester, fortæller Nicollin.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Av, av, av: Angriber punkterede lunge i sammenstød med United-spiller
2. PSG vil give mere: Så meget kan Højlund tjene i Manchester United
3. Jacob Bruun Larsen er til Premier League-lægetjek