Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PR-brøler: Villa mister tusindvis af følgere efter salg af angriber-flop

Af Emil Eire Frerk Olsen
25.09.2020 Kl. 16:26
Salget af angriberen Mbwana Samatta har gjort ondt på Aston Villas følger-tal på de sociale medier.

Den 27-årige angriber Mbwana Samatta nåede kun at spille i Aston Villa i en halv sæson, hvori han blot bidrog med to mål.

Derfor virkede det ikke som nogen dårlig idé, da Birmingham-klubben tidligere på dagen offentgjorde salget af angriberen til tyrkiske Fenerbache, der betaler 6,5 millioner euro for Samattas underskrift.

Men alt har sin pris og konsekvenser, hvilket Aston Villas ansvarlige for de sociale medier har fået at føle på.

Villa har nemlig allerede mistet 25.000 følgere på baggrund af salget, der først blev offentliggjort i formiddags.

Dette skyldes Samattas nation Tanzania, der ikke har nogen anden spiller fra større ligaer, hvilket har rettet samtlige fodbold-interesserede i Tanzanias øjne mod Samatta.

Tanzanias næsthøjst vurderede spiller er ifølge Transfermarkt.de den 26-årige angriber Simon Msuva, der til dagligt spiller i afrikansk fodbold.

Annonce