Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Poyet udfordrer Altidore

08.03.2014 Kl. 15:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sunderland-manager Gus Poyet mener, at Jozy Altidore skal kæmpe for sin plads efter, han var udeladt fra startelleveren i Capital One Cup-finalen.

Den amerikanske angriber Jozy Altidore har langt fra imponeret siden sin ankomst til Sunderland. Således er det kun blevet til to mål i hele 32 kampe, og det betød, at den brølstærke angriber var udeladt, da man mødte Manchester City på Wembley i weekenden.

Men Sunderland-boss Gus Poyet vil gerne se en ny og bedre Altidore på banen, som i den grad har manglet effektivitet foran målet, og han udfordrer ham til at tage sine frustrationer med på banen og vise, at Poyet har taget fejl.

– Det var hårdt at udelade ham, men jeg blev nødt til at gøre bænken til noget, jeg var tryg ved, fortæller Poyet og uddyber:

– Jeg har et ansvar for holdet. Det er ikke rart, jeg har det ikke godt med at gøre det, men han bliver nødt til at hamle op med det.

– Lad os se, hvordan han reagerer. Jeg ser frem til at se hvilken karaktertype, han er. Jeg vil have ham til at vise, jeg har taget fejl. Han burde tage sin frustration med ud på banen, slutter Poyet.

The Black Cats møder søndag Hull City Tigers i FA Cuppen, hvor Altidore er i spil til en plads på holdkortet.

 

 

 

Annonce