Poyet tror på Sunderland-overlevelse
Sunderland og Gus Poyet måtte se sig besejret, da man tabte Capital One Cup-finalen med 3-1 til Manchester City.
Alligevel, så var Gus Poyet en tilfreds manager efter kampen, hvor man i flere aspekter af spillet, pressede Manchester City. Således mener uruguayaneren, at præstationer som den Sunderland leverede på Wembley, giver anledning til tro på overlevelse i Premier League.
– Hvis vi kan gøre dette hver uge, så er jeg sikker på, at vi kan blive i ligaen, siger Poyet til SkySports og fortsætter.
Poyet siger dog også, at det er et hårdt slag at tabe en sådan kamp og at man nu skal evaluere truppen for at se, hvem der er okay efter oplevelsen og hvem, som måske skal have en pause.
– Jeg skal se hvem der tager mine ord og hvem der viser mig, at de er klar igen, for vi reagere alle forskelligt på den slags. Måske vil det hjælpe os at spille FA Cup næste uge og når vi så har ligakampen mod Crystal Palace, skal vi vinde, det er helt sikkert, slutter manageren.
Sunderland er et point under stregen, men har også en kamp til gode i forhold til West Bromwich, som lige nu indtager den vigtige 17. plads.