Poyet: Sammenlign mig ikke med di Canio
Gus Poyet ser helst, at medierne undlader at sammenligne ham med den for nyligt fyrede Paolo di Canio.
Postyr og uro har floreret rundt i den kriseramte klub, men nu er der endelig faldet lidt ro på i Sunderland-lejren, efter man i morges kunne præsentere klubbens nye manager.
Gus Poyet er blevet pålagt det overordnede ansvar i de næste to år i den nordengelske bundklub. Uruguayeren opfordrer dog til, at man ikke begynder at sammenligne ham med evigt kontroversielle Paolo di Canio.
– Tiden er ende for Paolo (di Canio, red.). Vi er alle forskellige. Man kan ikke sammenligne mig med nogen. Jeg er ikke bedre eller værre, – jeg er anderledes, fastslår Poyet ifølge BBC.
Selvom den nytiltrådte Sunderland-boss formentlig tager sine trofaste håndlangere, Mauricio Tarrico og Charlie Oatway, med sig, så er Kevin Ball dog fortsat udset en rolle i klubben.
– Kevin (Ball, red.) ved endnu ikke, hvor vigtig han kommer til at være for mig. Det er klart, at man har brug for en person med de kvaliteter, Kevin har, så jeg kommer til at regne med ham, forsikrer han afslutningsvis.
Tror du, at Poyet med sin minimale trænererfaring bliver en succes i Sunderland? Giv dit besyv med her på Plbold.dk.