Poyet: Fletcher i spil til Swansea-kamp
Den nye Sunderland-manager, Gus Poyet, fortæller at angrebsprofilen, Steven Fletcher, kan få comeback i weekendens kamp mod Swansea.
Steven Fletcher pådrog sig for godt en måned siden en skade, der har holdt ham ude indtil nu. Nu ser det dog ud til, at angriberens comeback nærmer sig med hastige skridt.
Gus Poyet, fortæller til Sunderlands hjemmeside, at Fletcher gør fremskridt under landskampspausen.
– Han er en af de meget positive nyheder hos os i denne uge, sagde Poyet.
Poyet fortæller samtidig, at der er gode chancer for at Fletcher får comeback mod Swansea på lørdag.
– Vi behøver mål, hvilket Steven Fletcher har evnerne og målnæsen til.
Fletcher har tidligere været meget skadesplaget, hvilket Poyet er meget opmærksom på.
– Det er sjovt, for vi forsøger at få ham til at træne så meget, uden at nedbryde ham.
– Han er næsten klar, og han håber på at kunne være en del af kampen mod Swansea på lørdag, slutter Poyet.