Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Potentielle lineups: Sådan kan Solskjær stille med Bruno Fernandes

27.06.2019 Kl. 11:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United ser endelig ud til at have fået Aaron Wan-Bissakas signatur på plads, så nu kan den engelske storklub atter begynde at fokusere på andre transfermål.

Èt af dem skulle være portugisiske Bruno Fernandes – den mest scorende midtbanespiller i Europa sidste sæson.

Sporting Lissabon-stjernen har længe været rygtet til Manchester United i den portugisiske presse, men så sent som onsdag bekræftede Manchester Evening News også, at De Røde Djævle ganske rigtigt var interesserede.

Med 32 mål og et tocifret antal assists er det intet under, at Ole Gunnar Solskjær skulle ønske portugiseren, men hvordan ville nordmanden så potentielt kunne sætte sit hold skulle Fernandes skifte?

Det har Manchester Evening News også givet et bud på.

Til højre i en tremands-midtbane

Den ligger lige til højrebenet at bruge Fernandes i en tremandsmidtbane. Formationen fungerede også fint for Solskjær, da han netop var blevet udnævnt som midlertidig træner, men dengang var det Ander Herrera, som lå i højre side centralt.

Han er som bekendt ikke at finde på Old Trafford næste sæson, så det oplagte valg ville være at bruge Fernandes, der også har et fremragende løbepensum, på hans position.

I højre side af offensiven

Han er ikke nogen specialist på wing-positionen, men Fernandes er mere end i stand til at fylde rollen ud.

Under Nations League-slutspillet skiftede Portugal til en klassisk 4-4-2 formation, hvor Bernardo Silva spillede mere centralt, mens Fernandes overtog højre side af offensiven.

Han er som sagt særdeles løbestærk og temmelig hurtig, når han kommer op i fart, og da han er i stand til at sparke med begge ben, er han farlig, både når han går mod baglinjen og slår indlæg eller skærer ind i banen og skyder.

I højre side af diamanten

En anden formation, som ofte leverede resultater for Solskjær, var diamanten.

Ligesom 4-3-3 formationen ville den passe Fernandes godt, da han ville være i stand til at samle bolden op dybt på banen og bære den frem.

Offensivt er Fernandes også noget mere potent og kreativ end Ander Herrera eller Fred, så Paul Pogba ville ikke være ene mand om at skulle låse op for modstanderholdenes forsvar med denne formation.

Som offensiv midtbanespiller

Fernandes spillede adskillige kampe for Sporting som offensiv midtbanespiller med stor succes.

Fordelen ved denne formation ville være, at han ikke skal bære bolden frem på samme måde, men i stedet modtage den og derefter skabe magien, som forhåbentligt ville føre til mål.

Han lavede 18 assists sidste sæson, så foruden et dunder af et skud på mål, så har han også et godt øje for sine medspillere og den gode aflevering.

Annonce