Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Postecoglous exit kan sende Tottenham-stjerne væk

Af Emil Plovgaard
31.05.2025 Kl. 21:34

De seneste uger er Tottenham-stjernen Cristian Romero gentagne gange blevet sat i forbindelse med Atlético Madrid.

Den argentinske midterforsvarer spillede en nøglerolle, da Spurs vandt Europa League i den netop overståede sæson.

Efter triumfen i finalen udtalte Romero, at han elsker Tottenham “meget højt”, da han blev spurgt om sin fremtid.

Alligevel fortsatte rygterne om en Atlético-overgang, og tidligere på ugen indrømmede forsvarsspilleren, at han gerne vil prøve La Liga.

Den spanske journalist Rubén Uría fortæller i et interview med El Desmarque, at Tottenham-træner Ange Postecoglous status kan få stor betydning for Romeros fremtid.

Ifølge Uría afhænger Romeros skæbne meget af, hvem der bliver Tottenham-manager fremover:

– Det hele handler om, hvem der skal være træner i Tottenham. Bliver Postecoglou, tror jeg, at Romero bliver. Skulle der komme en ny træner, vil Romero gøre alt for at forlade klubben, siger han.

– Romero ønsker at bo i Madrid, ikke London. Han vil spille for Atlético og har allerede haft flere samtaler med Diego Simeone. Et møde mellem Miguel Ángel Gil Marín og Daniel Levy er planlagt, hvor de skal diskutere, om der kan forhandles, eller om Romero bliver i London.

Beslutningen om Postecoglous fremtid og mødet mellem de to klubledere bliver afgørende for, om VM-vinderen fra 2022 bliver i Tottenham.

Skulle Atlético mislykkes med at hente Romero, melder Uría, at man i stedet vil rette fokus mod Bayer Leverkusens Piero Hincapié.

Andetsteds forlyder det, at stjerne har sagt ja til Arsenal.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce