Postecoglou fortæller åbent om transferplaner
Tottenham er næppe der, hvor Ange Postecoglou havde håbet.
Holdets præstationer har været svingende i årets Premier League, og det har betydet, at man aktuelt er placeret helt nede som 11 i tabellen.
Derfor er det nærliggende at tænke, at Tottenham vil forstærke sig, når vinterens transfervindue snart åbner.
Det er da også tilfældet. Det mere end antyder den australske manager.
– For os og for alle klubber, vil jeg tro, vil du gerne have folk ind, der gør dig stærkere.
– Jeg mener, at det faktum, at vi åbenlyst stadig er med i Carabao Cuppen, stadig har Europa, FA Cup, vi er i alle tureringer. Det er ikke sådan, at vores program bliver lettere på noget tidspunkt. Så jeg synes, det giver mening.
– Vi vil forsøge at forstærke os. Hvor og i hvilket omfang, må vi vente at se, siger Ange Postecoglou til Tottenhams hjemmeside.
Sidst Tottenham var i aktion endte det med et nederlag. Her tabte man således 6-3 til Liverpool på eget græs.
Læs også: Vi er et bedre sted, siger Thomas Frank
Tottenham skal i kamp på Boxing Day. Her er det Nottingham Forest, der er modstanderen på City Ground. Få dage senere gælder det Wolverhampton hjemme på Tottenham Hotspur Stadium.



















