Positive fremskridt: Zidane er lun på Manchester United-job
Spekulationerne om managerjobbet i Manchester United fortsætter.
I længere tid har Ole Gunnar Solskjærs managersæde været brandvarmt, og den norske manager er i den grad fyringstruet.
Meldingerne lyder også på, at ledelsen i Manchester United ikke vil lave nogle ændringer på managerposten, før de er sikre på, at de har en afløser klar – og det kan måske blive Zidane.
Zidane bliver mere lun på jobbet
Der er forskellige spekulationer, når det gælder Zinedine Zidane og jobbet på Old Trafford. Der er meldinger om, at han ikke ønsker jobbet, fordi han øjner jobbet som fransk landstræner i 2022.
Men den engelske transferjournalist, Duncan Castles, som skulle have gode kilder i Manchester United, melder nu, at Zinedine Zidane bliver mere og mere lun på jobbet.
Franskmanden skulle efter sigende være tiltrukket af at stå i spidsen for en trup, der indeholder to af de vigtigste spillere fra sin tid i Real Madrid – nemlig Raphael Varane og Cristiano Ronaldo.
De Røde Djævle håber, at relationen til de to kan overbevise ham om at tage jobbet.
Læs også: United-spillere er stiktossede – Solskjær har ikke holdt ord
Konen er ikke så begejstret
Der er dog ét men.
Konen, Veronique Zidane, er angiveligt ikke så tiltrukket af at flytte til Manchester og leve livet der, og hun foretrækker, at han tager en længere pause, inden han vender tilbage til fodboldverden.
Der er også andre alternativer
Brendan Rodgers og Mauricio Pochettino er andre alternativer, men det vil blive en dyr fornøjelse at løsrive dem fra deres kontrakter i henholdsvis Leicester og PSG.
Med Zinedine Zidane skal Manchester United ikke betale en kompensation til en anden klub.
Læs også: Konkurrencen er for hård: Manchester United sætter prisskilt på Martial