Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Porto-legende er "frastødt" over Chelseas reaktion på lodtrækningen

23.03.2021 Kl. 09:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

FC Porto-legenden Paulo Futre er bådet forarget og frastødt over, at Chelsea-truppen angiveligt fejrede at have trukket det portugisiske storhold som om, Champions League-kvartfinalen allerede var vundet på forhånd.

Vi erindrer ikke at have læst noget om, at Chelsea-spillerne skulle have jublet, men Futre påstår, at han har fået det bekræftet via engelske kilder.

– Chelsea-spillerne fejrede det, da de hørte, at de havde trukket Porto. Hvordan ved jeg det? – Det var i den engelske presse, og jeg ringede senere for at få det bekræftet, fortæller Futre til CMTV.

– FC Porto skal løbe, som de aldrig har løbet i en kamp før mod Chelsea. Chelsea tror allerede, de har vundet, og jeg var frastødt, da jeg snakkede med min kilde. Jeg ville give alt for at kunne spille imod dem nu.

Skulle Chelsea-spillerne have jublet, fremstår det selvfølgelig en smule respektløst, men igen er det værd at understrege, at det ikke er noget, vi har læst noget sted i engelsk presse. Men Porto var alles drømmemodstander i kvartfinalen, så det ville da give mening, hvis Chelsea-spillerne var tilfredse med deres lodtrækning.

 

Annonce