Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Popper op efter Pepe: United lurer fortsat på formodet Liverpool-transfermål

03.07.2019 Kl. 17:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Nicolas Pepe er hovedsagligt blevet rygtet til Liverpool, selvom officielt har nægtet at have nogen som helst form for interesse i den ivorianske winger.

Sandt eller ej, så har The Reds potentielt konkurrence fra Manchester United, hvis interesse ifølge London Evening Standard er ganske reel.

Både engelske og franske medier har tidligere nævnt The Red Devils som en mulig kandidat til at hente Lille-stjernen, men det har været småt med nyt om forhandlingerne gennem de sidste uger.

Det skyldes måske, at Nicolas Pepe i øjeblikket repræsenterer Elfensbenskysten til Africa Cup of Nations, men det kan også skyldes Lukaku-forhandlingerne.

London Evening Standard skriver nemlig, at den ivorianske stjerne ses som en erstatning for den belgiske angriber, som i øjeblikket febrilsk forsøger at forhandle et skifte til Inter Milan på plads.

Men lykkes Lukaku med at få sit skifte, er der gode chancer for, at vi kommer til at se Manchester United blive nævnt meget mere i spekulationerne om Nicolas Pepe.

Men det samme vil formentlig være gældende for Liverpool. De franske medier fortsætter i hvert fald med at påstå, at Liverpool er interesseret.

Gårsdagens L'Equipe gik endda så langt som at skrive, at Nicolas Pepe havde Anfield som sin foretrukne destination denne sommer, og hans agent bekræftede i dag, at der ganske rigtigt var en klub, som ivorianeren allerhelst ville til – dog uden at sætte navn på hvilken.

 

 

Annonce