Politiet vil anholde hånende fans i Liverpool - Manchester United
Da Manchester United og Liverpool mødtes i to opgør i Europa League i foråret, var der store problemer med fanballade. Da Liverpool besøgte Old Trafford udviklede det sig til ballade på tribunen, hvor fans fra begge klubber var involveret. Billedet øverst i artiklen er fra samme kamp. Episoden opstod, fordi mere end 20 Liverpool-fans havde købt billetter blandt Uniteds fans for at skabe ballade.
Ydermere råbte et fåtal af Manchester United og Liverpools supportere usmagelige smædesange om Hillsborough-katastrofen, hvor 96 Liverpool-fans i 1989 mistede livet, samt om flystyrtet i München i 1958, hvor 23 mennesker mistede livet, herunder otte af United-spillerne. Der gøres igen opmærksom på, at der er tale om meget få individer, som var med på unoderne. Mærkværdigt nok, kan det bemærkes, at Liverpool fik en bøde af UEFA, fordi der blev råbt 'Manchester is full of shit', men intet omkring de usmagelige referencer til katastroferne. Sådanne bøder uddeles dog ikke i Premier League.
Episoder som de førnævnte vil både politi og de to klubber undgå, når de to klubber mandag mødes på Anfield i det store North-West Derby. Derfor vil politiet smide folk ud, som håber modstanderholdet med katastroferne.
Politiet er samtidig opmærksomme på, at der før, under og efter kampen er risiko for ballade mellem supporterne, hvorfor sikkerhedsopbuddet vil være enormt.
Manchester United og Liverpool FC har netop offentliggjort et fælles statement, hvori de opfordrer alle supportere til at forholde sig roligt og opføre sig ordentlig før, under og efter kampen.