Pogba langer ud efter United: "Jeg skal vise dem"
Paul Pogba har forladt Manchester United for 2. gang efter, at den franske landsholdsspiller har kontraktudløb denne sommer.
I 2016 skiftede Paul Pogba fra Juventus for £89 millioner, som stadig er De Røde Djævles dyreste indkøb.
Dog blev Paul Pogba aldrig den spiller, som man havde regnet med, hvor det eneste sølvtøj han hentede var én Carabao Cup og Europa League-titel under José Mourinho i 2017.
Paul Pogba siger nu, at han vil vise Manchester United, at de lavede en fejl ved at lade ham gå – det gør han i hans dokumentar på Amazon Prime, The Pogmentary:
– Min tankeprocess er at vise Manchester United, at de lavede en fejl ved at vente på at give mig en kontrakt. Jeg tænker også, at jeg vil vise andre klubber, at Manchester United har lavet en fejl ved ikke at tilbyde mig en kontrakt, siger 29-årige midtbanespiller.
I dokumentaren ser man Paul Pogba snakke med sin tidligere agent, Mino Raiola, hvor han sætter ord på sin frustration over for klubben:
– "Kom Manchester United med et nyt bud"? "Ja, de vil absolut beholde dig", bekræfter Raiola. Men for mig så afspejler tilbuddet ikke det. Jeg har sagt til klubben, at hvis de vil beholde dig, så skal det ikke være det tilbud. Jeg vil få dem til at forstå, at hvis de virkelig vil have dig til at blive, og de vil bygge et projekt omkring dig, så skal de denne gang handle anderledes og lægge pengene på bordet, sagde Raiola.
Efterfølgende svarer Paul Pogba sin agent, at han synes de bluffer:
– De bluffer. Hvordan kan du fortælle en spiller, at du absolut vil have ham og ikke tilbyde ham noget? Jeg har aldrig set noget lignende, slutter en frustreret Paul Pogba.
Daily Mirror skriver, at Manchester United angiveligt tilbød Paul Pogba to gange for at forlænge sin aftale, med en ugeløn på £290.000 om ugen – svarende til 2.5 millioner kroner.
Alt tyder på, at Paul Pogba vender tilbage til Juventus. Han skriver angiveligt under på en fireårig kontrakt med 'Den Gamle Dame'