Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pogba langer ud efter Mourinho: Jeg kan ikke engang forklare det

Af Jeppe Augustsen
16.04.2021 Kl. 07:02
Paul Pogba lægger ikke skjul på, at hans forhold til Ole Gunnar Solskjær er meget anderledes, end det han havde med Jose Mourinho.

Jose Mourinho har i tidens løb haft kontroverser med flere spillere, og en af dem er Paul Pogba.

I sin tid som Manchester United-manager blev forholdet helt koldt mellem de to, hvor en hændelse på træningsbanen mellem Mourinho og Pogba blev filmet, og efterfølgende var franskmanden ikke længere viceanfører.

Paul Pogba taler nu ud om sit forhold til portugiseren, men han kan ikke forklare, hvorfor det endte, som det nu gjorde.

– Det forhold, jeg har med Ole, er anerledes. Han går ikke efter spillerne. Han ville aldrig gå mod spillerne, siger Paul Pogba til Sky Sports.

– Måske vil Ole ikke vælge en spiller til en kamp, men han vil ikke smide en spiller på sidelinjen og lade som om, at man ikke eksisterer mere. Det er forskellen mellem Mourinho og Solskjær, lyder det fra Paul Pogba.

– Jeg havde engang et godt forhold med Mourinho. Det kunne alle se, og næste dag anede man ikke, hvad der skete. Det var det mærkeligt, og jeg kan ikke engang forklare, hvad der sket, fordi jeg ved det ikke. 

Annonce