Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pogba: - Jeg tænker ikke på et skifte lige nu

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.04.2018 Kl. 07:55
Paul Pogba snakker i et interview Canal Football Club om sin nærmeste fremtid og sit forhold til José Mourinho.

Rygterne om Paul Pogba til Real Madrid har været der, ligesom sladderen om en mulig tilbagevenden for franskmanden til Juventus også har taget en tur i rygtebørsen. 

Senest udtalte Manchester City-træner Pep Guardiola, at Mino Raiola skulle have tilbudt Pogba til Manchester City i januar, men i et interview med det franske medie, Canal Football Club, fortæller Paul Pogba nu, at han ikke går og pønser på et skifte. 

– Lige nu er jeg i Manchester United og tænker kun på nuet, FA Cuppen og VM.  Jeg tænker ikke på transfers eller lignende, siger Pogba. 

Rygterne om et muligt klubskifte begyndte for alvor at få fart, da José Mourinho begyndte at bænke Pogba. Det fik flere medier til at spekulere i, at forholdet mellem Pogba og den portugisiske træner skulle være smuldret, men det benægter Pogba overfor Canal Football Club.

– Jeg har ikke noget problem med Mourinho, og jeg tror ikke, han har et problem med mig. Han har skiftet mig ind som kaptajn og har givet mig masser ansvar i en stor klub som United, fortæller Pogba.

Og selvom den store franskmand foretrækker at spille alle 90 minutter hver kamp, har han også forståelse for Mourinhos beslutninger.

– Han er træneren og skal tage de svære beslutninger, mens jeg er spilleren, som må acceptere dem og tale for mig selv via mit spil på banen, siger Pogba og fortsætter:

– En træner tager de bedste beslutninger på vegne af hele holdet, ikke for én spiller, så når han skifter mig ud og sætter en anden ind, er det bare fordi, han vil have nogle andre kvaliteter på banen – sådan er det.

 

Annonce