Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pogba elsker Bruno & Co: De får mig til at nyde fodbold

Af Jeppe Augustsen
09.07.2020 Kl. 08:13

Paul Pogba har været hårdt plaget af skader i denne sæson.

Det har været ankelskader, der har holdt franskmanden ude, men nu er han tilbage, og han nyder at kunne bidrage igen.

– Når man har været ude i lang tid, indser man, hvor meget man har savnet at spille fodbold, og hvor meget man elsker det, siger han til klubbens hjemmeside.

Manchester United er inde i en god stime, og han nyder at kunne se de offensive spillere sprudle.

– Jeg nyder at se dem spiller. Jeg nyder at være bag Bruno, Rashford, Martial og Mason og se dem score mål. Man kan kun hylde dem. Det er smukt, og de får mig til at nyde fodbolden hver gang, lyder det fra Pogba.

Annonce