Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pogba: Du kritiserer ikke Messi for at gå rundt på banen

05.06.2018 Kl. 08:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Paul Pogba er en spiller, der tiltrækker masser positiv såvel som negativ opmærksomhed i medierne for sin opførsel på og udenfor fodboldbanen.

Men Pogba forsvarer sit spil, sit flair og sit valg af hår i et interview med France Football, hvor han argumenterer for, at han altid har været sådan – også når det gik godt – og sammenlignet det med at kritisere Messi for ikke at løbe nok på banen.

– Jeg har altid været sådan. Når jeg har vundet, har jeg vundet ved at være sådan. Det er sådan, jeg spiller, siger Pogba.

– Du kritiserer ikke Messi, når han spadserer rundt i parken. Hvis han scorer tre mål, siger du så: "Nå, men han går jo rundt på banen? Nej. Du kan ikke fortælle mig, hvordan jeg skal spille.

Som en anden Frank Sinatra argumenterer Pogba for, at han er nået til, hvor han er i dag, ved at gøre tingene på sin måde – og så må folk hade eller elske ham, eller bare elske at hade ham.

– Hvis jeg er kommet hertil, er det ved at være, som jeg er. Ingen har fortalt mig, hvordan jeg skal opføre mig. Det er min fodbold, sådan er det, siger Pogba.

– Folk kan lide det eller lade være. Behøver jeg blive elsket? Jeg gider ikke leve efter, hvad andre tænker om mig, om jeg er rar, god, den bedste eller perfekt. Alle har deres mening, og det respekterer jeg.

I så fald må Pogba også respektere, at et flertal af franskmændene gerne så, at han blev bænket på landsholdet. En afstemning, som netop France Football har foretaget, viser, at 73 procent af franskmændene vil have stjernen fjernet fra startopstillingen til VM-slutrunden.

Annonce