Podolski: Holdånd spiller stor rolle
Arsenals tyske offensivspiller, Lukas Podolski, mener, at det er den gode holdånd der giver dem det ekstra boost i titelkampen.
Arsenal har i denne sæson spillet forrygende, og er i dén grad med i kampen om Premier League titlen.
28-årige Lukas Podolski mener, at det er det gode bånd mellem spillerne, der er nøglen til den succes, de har haft i år.
– Vi har et godt hold og vi laver masser af sjov sammen, siger tyskeren til Arsenal.com.
– Jeg har aldrig været på et hold som dette før. Vi står sammen, vi har det sjovt sammen og vi har spillet en god sæson indtil videre. Det har været rigtig godt, og jeg håber, at vi kan blive i toppen resten af sæsonen, slutter Arsenals offensivspiller.
Arsenal ligger med 45 point nummer et i tabellen, ét point foran Manchester City. Arsenal slog tidligere i dag Cardiff med 2-0 på to sene mål.