Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettinos søn bliver en af de første spillere på Tottenhams nye stadion

Af Morten Bruun Jørgensen
22.03.2019 Kl. 14:46
På søndag bliver det første testevent på Tottenhams nye stadion afholdt, og her vil Mauricio Pochettinos søn blandt andre spille en rolle.

Tottenhams nye hjemmebane skal igennem to testevents, inden klubben kan få lov til at indvie Tottenham Hotspur Stadium i en betydningsfuld kamp, og det første event bliver med deltagelse af Tottenhams U18-hold mod Southamptons ditto.

Til det opgør vil Mauricio Pochettinos søn, der næsten deler navn med Tottenham-manageren, være en del af truppen for London-klubbens hold. Det skriver the Telegraph i dag.

Maurizio Pochettino er 17 år og kantspiller, og han kom til Tottenham i sommeren 2017, og han kan se frem til at have sin far siddende på lægterne til søndagens opgør, hvor 30.000 tilskuere forventes at være til stede.

Hvis de to testevents forløber efter planen, vil Tottenham indvie det nybyggede stadion i Premier League-kampen mod Crystal Palace den 3. april.

Annonce