Pochettino vil vinde Premier League
Tottenhams nye manager Mauricio Pochettino har afsløret, at hans hovedmål er at føre Premier League-titlen til White Hart Lane, mens han altså er manager for klubben.
Pochettino tog tidligere på sommeren over for Tim Sherwood, som var Tottenhams manager noget af sidste sæson, efter Andre Villas-Boas blev fyret.
Den argentinske træner imponerede gennem de 18 måneder, han var i spidsen for Southampton, og nu vil han først og fremmest føre Tottenham tilbage i top 4.
Men, Pochettino har større ambitioner med Tottenham, da han vil vinde det engelske mesterskab med London-klubben.
– Alle managere vil have det bedste og vil være den bedste, fortalte han til The Sun.
– Jeg vidste fra den første dag, jeg ankom, at Tottenham er en stor klub. Min udfordring er at vinde Premier League… med tiden. Det er vores mål at vinde Premier League en dag.
Tottenham har stadig deres første transfer til gode denne sommer.