Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino vil have vendt skrækkelig statistik på Old Trafford

27.08.2018 Kl. 13:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham har det sværere på Old Trafford end noget andet Premier League-mandskab.

Der er ikke andre hold i Premier League-historien, som har tabt flere kampe på Old Trafford end Tottenham, og under Mauricio Pochettinos styre har det især været svært for the Lilywhites.

Det er blevet til nederlag i samtlige de kampe, hvor argentineren har haft ansvaret for Tottenham på Old Trafford, og i aften venter endnu en opgave på Manchester Uniteds hjemmebane.

Mauricio Pochettino er dog meget opsat på at få vendt den dårlige statistik.

– Det er så vigtigt for os, for efter fire års problemer med at præstere der – ikke kun at præstere, men også at få et godt, positivt resultat – er det vigtigt at tage dertil på mandag og forsøge at vinde kampen og vise, at vi kan slå Manchester United der, fortæller han til Sky Sports.

Tottenham-manageren er dog godt klar over, at der venter endnu en svær opgave på Old Trafford, selvom Manchester United har fået en sløj start på sæsonen.

– Det bliver selvfølgelig svært, fordi Manchester United er et godt hold med utrolige spillere og en af de bedste managere i verden. Men det er en stor udfordring, og jeg sagde i begyndelsen af sæsonen, at det ville blive min sværeste sæson, siden jeg startede min trænerkarriere for ni eller 10 år siden.

Tottenham har fået en god start på sæsonen med seks point i de første to ligakampe.

Annonce