Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino vil beholde Eriksen: Der er masser af interesse

Af Morten Bruun Jørgensen
16.07.2019 Kl. 14:53
Mauricio Pochettino fortæller, at der er masser af interesse for Christian Eriksen, men argentineren håber at holde på midtbanespilleren.

På rygtebasis er Real Madrid, Manchester United, Juventus, Paris Saint-Germain og senest Atlético Madrid blevet nævnt som bejlere til Christian Eriksen, og det kan tyde på, at det interessen for danskeren er reel.

I hvert fald gør Mauricio Pochettino det nu ganske klart, at der efterspørgsel for midtbanespilleren, men Tottenham-manageren slår samtidig også fast, at han meget gerne vil have landsholdsspilleren til at fortsætte i klubben.

– Det håber, jeg han vil. Jeg synes, Christian er en god spiller. En af de dygtigste spillere i fodboldverdenen. Efter at have arbejdet med ham i fem år ved jeg, hvordan han spiller, og jeg håber det, ja. Men du ved, at der er masser af interesse. Jeg håber det, men jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, siger Mauricio Pochettino til Goal.

Christian Eriksen sagde i starten af juni, at han gerne ville prøve noget nyt efter sine år i Tottenham, hvor han har været en stor profil i de seneste sæsoner.

Annonce