Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino: Vi fortjente sejren til sidst

29.01.2017 Kl. 07:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det endte med stor dramatik, da Tottenham dybt inde i overtiden sikrede sig en 4-3-sejr i FA Cuppen over Wycombe.

Tottenham kom ellers bagud med 2-0 og 3-2 og fik først udlignet til 3-3 med et minut igen.

Mange troede herefter, at kampen vil ende uafgjort, og at de to hold skulle ud i en omkamp, men sådan skulle det ikke gå.

For syv minutter inde i overtiden dukkede Tottenhams Heung-Min Son op og satte bolden i nettet til slutresultatet 4-3.

Og spørger man klubbens manager, Mauricio Pochettino, så fortjente man da også sejren til sidst.

– For at være ærlig, så var de meget bedre end os i første halvleg, udtaler Mauricio Pochettino ifølge klubbens hjemmeside.

– I anden halvleg øgede vi vores niveau og forbedrede vores præstation, og vi fortjente at vinde til sidst, fortsætter Pochettino.

Annonce