Pochettino: Vi er mestre... i transferrygter
Tottenham har haft en forrygende sæson i Premier League, og det skaber naturligvis interesse for spillerne. Flere spillere bliver på daglig basis rygtet væk. En af dem er Kyle Walker, som angiveligt skulle være utilfreds i klubben og klar til at doble sin løn på 700.000 pund i Manchester City.
Pochettino beder medierne slå koldt vand i blodet.
– Selvfølgelig vil der ikke være nogle beslutninger om noget, før sæsonen er slut, siger Pochettino om eventuelle transfers ifølge Evening Standard.
– Jeg forstår alle rygterne og acceptere forretningen, men vær sød og vær forsigtig med de her ting. Tottenham trender i alle de her rygter. Vi er mestre. I de sidste to sæsoner er vi mere end nummer et.
– Alle spillerne, bestyrelsen og staben er fokuserede på at gøre deres bedste og afslutte på den bedste måde. Der er intet godt i at snakke om ting, som kun kan påvirke holdet negativt.
Tottenham mangler West Ham ude, Manchester United hjemme, Leicester ude og Hull ude, og der er brug for alle point, hvis de skal nå Chelsea, som har et hul på fire point ned til Pochettinos tropper.