Pochettino trods afgørende fejl: Foyth var vores klart bedste spiller
Pochettino bebrejder bestemt ikke Juan Foyth for på kluntet vis at miste bolden på egen banehalvdel, hvilket resulterede i, at Alexandre Lacazette kunne bringe Arsenal i front med 3-2 i gårsdagens North London-derby.
Tværtimod synes Spurs-træneren, at hans landsmand i forsvaret var den bedste Spurs-spiller på banen.
– Hvor mange spillere misser afleveringen ved midterlinjen? – Det gør mange, men der er stadig 50 meter til målet, og da han er ung, er det nemt at skyde skylden på ham, sagde Pochettino efter kampen.
– Men set med mine øjne, så var Foyth en af de bedste spillere på banen. Ser vi bort fra den ene aflevering, som ikke var god, så var han uden tvivl den klart bedste spiller.
Søndagens North London-derby var Foyths blot fjerde Premier League-kamp.