Pochettino tilbageholdende i snak om Eriksens fremtid
Mauricio Pochettino holder stadigvæk kortene tæt ind til kroppen, når det drejer sig om Christian Eriksens fremtid i Tottenham, og han indrømmer, at klubben bliver nødt til at lytte til danskerens ønsker, hvis de skal forsøge at lave en langtidskontrakt.
Harry Kane, Dele Alli og Heung-Min Son har alle underskrevet nye kontrakter de seneste måneder, men Eriksen mangler altså endnu. I et interview op til Boxing Day-kampen mod Bournemouth, blev Pochettino spurgt ind til mulighederne for en ny kontrakt til Eriksen, hvortil argentineren svarede:
– Fodbold er så dynamisk og skifter hver dag, hver sæson. Enten kommer vi frem til en beslutning i slutningen af sæsonen, eller også i det kommende dage i januar. Vi håber på at træffe den rigtige beslutning for klubben, og at spilleren træffer den bedste beslutning for sig selv og fremtiden. Det handler om forhandlinger, det handler om mange ting, men igen, fodbold er så dynamisk, man bliver nødt til at komme videre hele tiden.