Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino til Wenger: Fokusér på dit eget hold

25.01.2018 Kl. 19:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal har gennem mange år været foran Tottenham i de fleste henseender, men sidste sæson endte de hvidklædte Londonboere foran Arsenal. Det var første gang i 22 år, at Tottenham endte over Arsenal i ligaen, og det fik selvsagt drillerierne til i højere grad at blive rettet mod Gunners-supporterne. 

Det er dog ikke kun på banen og tilskuerpladserne, at der kan rivaliseres. Arsene Wenger udtalte sig i denne uge om at medierne "dræber os og fejrer hold, der ikke har været i en finale i 25 år". Det blev vidt og bredt modtaget som en stikpille til Tottenham. Noget som Pochettino ikke er synderligt imponeret over.

– Jeg er ung og har kun været i Premier League i fem år og haft to hold – Southampton og Tottenham. Men det giver ikke mening at tale om andre klubber end sin egen.

– Om vi modtager meget ros? Selvfølgelig får vi ros. Fodbold handler ikke kun om at vinde trofæer – der er forskellige omstændigheder hos alle klubber, svarede Pochettino, inden han kommenterede nærmere på Wengers ord.

– Han er og vil altid være en af de bedste managere i verden, og jeg respekterer ham, men jeg tror, at han skal nøjes med at tale for sig selv og Arsenal. 

– Han er en stor manager, men alle laver fejl, og i min verden er det en fejl at tale om os eller andre hold, har Mauricio Pochettino fortalt ifølge Goal.com.

Tottenham og Arsenal møder hinanden næste gang lørdag den 10.februar.

 

Annonce