Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino: Spirituskørsel kan have ført til Lloris-skade

Af Mads Bye Marboe
20.09.2018 Kl. 21:51
Mauricio Pochettino erkender, at der kan være en sammenhæng mellem, at Hugo Lloris blev taget for spirituskørsel, og at han fire dage senere blev skadet mod Manchester United.

Hugo Lloris beskadigede en lårmuskel, da Totteham slog Manchester United med 3-0 bare fire dage efter, at han var blevet taget for spirituskørsel.

Franskmanden har ikke været i aktion siden da, ligesom han ikke har været med til Tottenhams træninger, og Mauricio Pochettino fortæller, at keeperen har brug for tid til at rense krop og sind.

– Jeg tror, at han var stresset under kampen mod Manchester United. Den ekstra stress kan have ført til skaden.

– Skaden gør nu, at han har tid til at tænke og måske slappe en smule mere af. At skulle spille efter, hvad der skete, var utrolig stressende for ham, udtaler argentineren ifølge Daily Mail.

Lloris kommer med sikkerhed ikke til at spille lørdagens kamp mod Brighton eller onsdagens Carabao Cup-kamp mod Watford, og Pochettino ved ikke, hvornår han er tilbage igen.

– Vi ved det ikke endnu. Vi håber, at det sker hurtigst muligt, men vi tror, at han kan træne med igen i næste uge, hvis alt går efter planen.

Michael Vorm har vogtet Tottenham-buret i fraværet af Lloris.

Annonce