Pochettino skyder historie ned: Det er ikke sandt
Transfervinduet er i fuld gang i januar.
Dermed kan de fleste klubber få lov til at rette til, hvor det kræves.
Undertiden er der dog opstået flere historier om klubber, der er bundet på deres hænder og fødder som følge af reglerne om Financial Fair Play.
Ligeledes har der været historier om, at Chelsea skulle være begrænset af en såkaldt én ind-én ud-strategi, hvor klubben skal skille sig af med spillere, før der kan komme nye ansigter til klubben.
Men det er ikke sandt, fortæller klubbens argentinske manager, Mauricio Pochettino, nu.
– Vi diskuterer internt om transfermarkedet, men det er ikke sandt, at vi skal sælge spillere, før vi kan bringe nye til klubben.
– Sådan er det ikke. Vi er ikke nødt til at sælge, før vi kan købe som følge af reglerne om Financial Fair Play, siger Pochettino ifølge flere medier og journalister, herunder Fabrizio Romano.
Chelsea skal næste gang i aktion tirsdag aften, hvor Middlesbrough er værter for et opgør i Carabao Cuppens første ud af to semifinaleopgør.
Her vil der ikke være VAR, og den historie kan du læse mere om her.
Desuden kan du følge transfervinduet døgnet rundt i vores Transfer Live.