Pochettino: Simeone kan få succes i Chelsea
Chelsea har netop ansat hollandske Guus Hiddink for resten af sæsonen, men en løsningen på den lange bane er endnu ikke fundet. Pep Guardiola og Diego Simeone er blandt de kandidater, som ofte bliver nævnt i forbindelse med det ledige managersæde.
Skulle Chelsea ende med at få fat i den argentinske Atletico Madrid-manager, så vil han blive en succes på Stamford Bridge. Det mener hans gode ven og landsmand Mauricio Pochettino, der til daglig er manager i Tottenham:
– Diego Simeone er en god ven og en fantastisk manager, som har bevist sit potentiale i Atletico Madrid, siger den argentinske manager.
– Jeg ved ikke, hvem Chelsea får som manager i fremtiden, men Diego Simeone vil uden tvivl blive en succes, hvis de får ham.
Mauricio Pochettino og Diego Simeone kender hinanden fra det argentinske landshold, ligesom de blev trænere på nogenlunde samme tid:
– Vi har et rigtig godt forhold til hinanden, fordi vi spillede sammen på det argentinske landshold, slutter Mauricio Pochettino.