Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Pochettino om Sissoko-form: Sådan er fodbold
Tottenham betalte denne sommer godt 260 millioner kroner for franske Moussa Sissoko i Newcastle United. Sissoko har dog skuffet mange ved at underpræstere og er senest blevet pillet ud af manager Pochettinos ideelle startellever på White Hart Lane.
Pochettino antyder ogå, at han ikke er tilfreds med Sissko, men anser det for en del af gamet.
– Fodbold handler ikke om penge. Det handler om for spillerne at vise de er bedst til træning, og at de fortjener at spille. Jeg er nødt til at tage nogen beslutninger, og spillerne, der er med på banen og bænken, er med, fordi de fortjener det, sger Pochettino til BBC Sport og uddyber til et spørgsmål vedrørende Sissokos svingende præstationer:
– Det er ikke frustrerende for mig som sådan. Det er fodbold og sådan er det jo. Der sker mange forskellige ting i fodbold. Man henter en spiller og forventer noget af ham. Nogle gange lever han ikke op til det, siger Pochettino.
26-årige Sissoko er kun startet inde i fire Premier League-kampe for Spurs i denne sæson. Han har endnu ikke scoret.
Annonce