Pochettino om manglende transfers: Ingen grund til panik
Mens Tottenhams rivaler i Premier League har hentet den ene forstærkning efter den anden, så har Tottenham endnu ikke rørt på sig.
Og det har gjort en del fans bekymrede for, om London-klubben er i stand til at kæmpe med i toppen i næste sæson.
Men spørger man klubbens manager, Mauricio Pochettino, så er der ingen grund til panik.
– Det handler ikke kun om spillere, som kommer til vores klub, men også spillere, der forlader os, udtaler Mauricio Pochettino ifølge Sky Sports.
– Det er altså ind og ud, vi må ordne det i de kommende 12 eller 13 dage, fortsætter Pochettino.
– Deadline Day kommer tidligt sammenlignet med resten af Europa, hvilket ikke hjælper klubber som os, men det er det, der er blevet besluttet.
– Jeg panikker ikke. Jeg panikker ikke i fodbold. Jeg panikker af andre årsager i livet, men ikke i fodbold.
Deadline Day for de engelske Premier League-klubber falder 9. august.