Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino nedlægger veto mod kontraktforlængelse med Spurs-profil

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.10.2019 Kl. 09:41
Tottenham-træneren ønsker ikke at forlænge med én af klubbens veteraner.

Det er uvist, hvad Tottenham-ledelsens holdning er, men Mauricio Pochettino skulle være klar til at nedlægge veto mod en kontraktforlængelse med Jan Vertonghen.

Det skriver Football Insider mandag.

Den 32-årige belgier har ellers været fast mand i samtlige seks sæsoner, hvor argentineren har stået i spidsen for Spurs, men Vertonghens dalende niveau har været medvirkende til klubbens dårlige sæsonstart.

Midterforsvareren skulle fortsat døje med nogle ankelproblemer, som bare ikke gå væk, og Pochettino samt trænerstaben er ikke længere overbeviste om, at man bør satse på Vertonghen i fremtiden.

Hans kontrakt med klubben udløber efter denne sæson, og stod det til manageren, så bliver det også afslutningen på belgierens karriere i klubben.

 

Annonce