Pochettino: Har lært dette af Mourinho-fyring
I sidste sæson vandt Chelsea mesterskabet med Jose Mourinho i spidsen. I denne sæson ligger The Blues pt. blot et point over nedrykningsstregen, og det har været selvsamme mand, der indtil i torsdags stod i spidsen for klubben.
Fyringen har lært Tottenham-manager, Mauricio Pochettino, en lektion, og argentineren er nu bevidst om, at fortidens resultater ikke er vigtige.
– Efter 18 måneder i Tottenham har vi fået en gruppe, der kan vinde titler i fremtiden. Vi er sikre, for gruppen af spillere er meget stærke.
– Vi har det yngste hold i Premier League, så vi vil sommetider have dårlige dage som i søndags. Det er vigtigt at analysere og sige "hey, vi skal lære af det og komme hurtigt videre," for fodbolden venter ikke på dig.
– Vi tager en risiko ved at have så unge spillere i truppen, og vi er nødt til at hjælpe dem meget. Det er vigtig for at levere kontiniutet. Vi har været konstante i hele denne sæson, men det kan være hårdt for spillerne, hvis vi pludselig har heldet imod os i nogle kampe.
Pochettino arbejder derfor hårdt på, at holdet ikke daler i niveau. Ifølge Pochettino, er Chelsea nemlig et glimrende eksempel på, at situationen kan skifte hurtigt.
– Fodbold foregår i nutid, og hvad der skete i går (i forgårs red.) er en god lektion for os alle.
– Man skal fokusere på nuet og arbejde hårdt, så man kan undgå dårlige præstationer. Det er svært at forudsige, hvad der sker de næste uger eller måneder.
Spurs ligger nummer fem efter 16 spillerunder i Premier League. Lørdag gæster man Southampton.