Pochettino fortryder ikke startplads til Kane
Harry Kane gjorde ikke det store væsen af sig, da Tottenham i går tabte med 0-2 til Liverpool i Champions League-finalen, hvilket kan skyldes, at det var angriberens første kamp siden 9. april.
Trods den lange skadespause valgte Mauricio Pochettino at give englænderen chancen fra start, mens formstærke Lucas Moura måtte tage plads på bænken.
Den beslutning blev han efter opgøret konfronteret med, da Kane som nævnt ikke imponerede, men der var ingen fortrydelse at spore hos argentineren:
– Problemet er, at I forsøger at skabe drama, men det handler ikke om, hvorvidt vi spille med Kane eller Lucas, udtalte han ifølge London Evening Standard.
– Det var en beslutning, og som jeg så det, var Kane frisk efter kampen, selvom han havde været ude i lang tid. Han scorede ikke, men jeg lover jer, at det var en nøje gennemtænkt beslutning, som jeg ikke fortryder.
Kane endte med at spille samtlige 90 minutter, men som nævnt blev det aldrig hans kamp.