Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino: Fansene vil se mål

26.09.2013 Kl. 17:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Southampton-manager Mauricio Pochettino er tilfreds med sæsonstarten, men håber på, at klubben fremover kan lave nogle flere mål. 

Southampton er startet på fornem vis i Premier League, og har efter fem runder indtaget en flot sjetteplads, med otte point i banken. Offensivt har det dog ikke været sprudlende for Saints, der i stedet har hentet point hjem på en imponerende defensiv organisation.

Og selvom manager Mauricio Pochettino er ganske tilfreds med pointhøsten og det defensive spil, håber argentineren samtidigt på, at man også kan lave flere mål i den anden ende.

– Min filosofi er altid at score – jo flere mål, jo bedre, fortalte han til klubbens officielle hjemmeside.

– Det er det som fansene gerne vil se, men også det jeg som manager gerne vil se.

– Når det er sagt, så er det vigtigt at starte sæsonen solidt, og hente sejre, og hvis de kommer som 1-0 sejre, må det være sådan.

– Dog er jeg sikker på, at vi har den fornødne kvalitet til at lave flere mål i fremtiden.

Rickie Lambert, Jose Fonte og Dejan Lovren er de hidtil eneste målscorere for Southampton, der blot har lavet tre mål i fem kampe.

 

Annonce