Pochettino: Dette problem har Chelsea-spillerne
Præstationerne har svinget gevaldigt hos Chelsea i denne sæson, hvor det er mange af de unge spillere, som skal tage et stort ansvar.
Chelsea har det yngste hold i Premier League, og for mange af de unge spillere, har det været et stort pres at skulle håndtere.
Sådan fortæller Mauricio Pochettino nu til The Telegraph, hvor han samtidig fremhæver én spiller, der har været i stand til hurtigt at vænne sig til sin nye klub.
– På samme tid, du spørger mig om Cole Palmer, er det ikke alle spillere, der har samme proces for at tilvænne sig klubben eller til at præstere. Vi er i en proces med de unge spillere. Selvfølgelig kæmper de lidt med det pres, der følger med at spille for Chelsea.
– Det er vi opmærksomme på, og vi fokuserer på at hjælpe dem på alle områder. Når man har sådan et ungt hold, handler det ikke kun om at hjælpe dem i de to timer, som træningen varer.
– Vi har brugt meget tid på at snakke og på at snakke med de folk, der arbejder med de fyre, som selvfølgelig også er vigtige.
Cole Palmer har muligvis været Chelseas bedste spiller indtil videre i sæsonen, og for nylig fik han sin første indkaldelse til det engelske landshold.
Midtbanespilleren er stadig kun 21 år, men han er noteret for 14 mål og 12 assists i 35 kampe for Chelsea i denne sæson.
Læs flere nyheder om Chelsea her.